søndag den 16. juli 2017

Ups

Jeg kan da lige se, jeg har glemt at vise denne lille trøje frem.


Den er fra bogen Strik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe. En enkel model, der kan bruges til både drenge og piger.

Den er strikket i Isagers Tvinni. Træknapperne har jeg købt hos Pure Pope i Odense. 

Den lille trøje er allerede givet væk i barselsgave.

tirsdag den 11. juli 2017

Det er ikke tit det sker

men det sker dog, at der kommer et indlæg her. 

Denne gang har jeg strikket en rilletrøje fra Lene Holme Samsøes bog Babystrik på pinde 3.


Den er strikket i en rest af garnudsalgs uld/silke i en lys blå farve. For at give den lidt liv, valgte jeg at strikke en enkelt stribe ind i mørk blå. 

Knapperne er alle mørk blå, selv om den nederste ser lysere ud. Den skal bruges til en lille dreng, som melder sin ankomst inden for de næste ca. 14 dage.

lørdag den 1. juli 2017

Bloomers.

Jeg har igen strikket lidt til garnbutikken Purepope i Odense. 


Disse bloomers er design fra Petitesomething, som er et firma, der laver strikke og hækle opskrifter, samt handmade børnetøj i str. 0-2 år. Strikke og hækleopskrifterne kan du købe hos PurePope.

De er strikket i Isager Alpaca 2.

søndag den 25. juni 2017

Måske fra oven igen igen.

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har været aktiv herinde, men der har været et dødsfald i nærmeste familie, så jeg har været optaget et andet sted. 

Der er blevet strikket ind i mellem, og jeg har da også taget lidt billeder, så de skal nok komme ind her lidt efter lidt.


Jeg starter med denne Lombok fra Annette Danielsens bog "Måske fra Oven". Den er strikket i originalgarnet oppefra og ned. Jeg har endnu ikke brugt den (det har heldigvis været for varmt), men jeg synes det ser ud som om den trækker lidt skævt når den hænger på bøjlen.

tirsdag den 13. juni 2017

Lidt til gave-kassen.

Yngste kom med en bestilling, hun skulle bruge til gave. 

Jeg havde nogle rester fra, jeg hæklede tæpper for et par år siden. Der var lige nok til dette lille sæt. 

Trøjen hedder Vincent og er fra Rasmilla.dk. Huen har jeg lavet i fri hånd, da jeg ikke lige kunne finde en opskrift, der passede til garntypen. Jeg vil tro der findes op til flere opskrifter et sted, men jeg havde ikke lige tålmodighed til at lede længe nok.

Knapperne havde jeg også i gemmerne. Der var lige præsis 4 stk tilbage, så det kunne ikke passe meget bedre.


Jeg har brugt ca. 1 ngl af hver af de tre farver i str. 3 mdr.


torsdag den 8. juni 2017

Strik i småtings-afdelingen



Jeg har strikket et par små trøjer til garnbutikken PurePope i Brandts Passage i Odense. 

Det er to trøjer fra Isager, som hedder Gilbert og Ven. De er strikket i alpaca 2 fra Isager, og der går bare et enkelt nøgle til hver. I den lyseblå er der brugt stofbetrukne knapper, og til den grå er der brugt træknapper. 

To modeller som hører til i den lette ende.

fredag den 2. juni 2017

Det er ikke nemt.


Det har ikke været nemt at få taget et billede af denne model Sumatra fra Annette Danielsens bog Måske Fra Oven. Den er brugt flere gange, men hver gang jeg var klar til billeder, ja så var der en plet på trøjen. Det betød en vask eller to. Nu er både jeg og trøjen klar.

Den er strikket i Dunlin.dk (den lyse) og geilsk uld/bomuld (den mørke).  Halskanten skulle efter opskriften være en 3. farve, men jeg valgt at bruge den samme som mønsteret.